Vores historie

Maskinland.dk er skabt gennem en fusion af de 3 maskinforrretninger Horne Maskinforretning A/S , Vittarp traktor- & maskinservice ApS og Grindsted Maskincenter ApS.

De 3 forretninger har hver især rødder langt tilbage i tiden, men den relevante historie for Maskinland.dk starter i 1995. Dette år beslutter Jørgen Thomsen, der i mange år har drevet Horne maskinforretning A/S og siden 1988 været indehaver af Vittarp traktor & maskinservice APS, at tiden er inde til at begynde et generationsskifte. Han lader derfor en række af sine nøglemedarbejdere – heriblandt John Kristensen - købe sig ind i det nyoprettede aktieselskab Horne – Vittarp maskinforretning A/S.

I 1997 beslutter de 2 kompagner Brian Larsen og Jørgen Thomsen, der i fællesskab driver Grindsted maskincenter ApS, at sælge Grindsted maskincenter ApS til Horne – Vittarp maskinforretning A/S for at samle kræfterne. I forbindelse med fusionen af de 2 forretninger, køber Brian Larsen også en aktiepost i Horne – Vittarp maskinforretning A/S, der via fusionen med Grindsted maskincenter nu råder over afdelinger i både Horne, Vittarp og Grindsted.

I 2001 afvikles afdelingen i Horne grundet tendensen med stadigt større men færre landbrug og kræfterne samles i Vittarp og Grindsted hvor man fortsætter i samme spor med forhandling af Case IH, Claas og Kverneland frem til 2005, hvor det besluttes at opsige forhandlingen af Case IH. I stedet satses der på Claas Full line-forhandling i Vittarp, mens Grindsted får forhandling af Valtra traktorer og Claas høstmaskinel. Forhandlingen af Kverneland & Väderstad ændres der ikke ved i nogen af forretningerne. I 2010 udvides forhandlingen yderligere med Hardi sprøjter og vi har i dag status som Hardi Servicepartner.

I 2008 køber Kjeld Christensen og Carsten Lund hver en aktiepost i Horne-Vittarp Maskinforretning A/S som et led i et løbende generationsskifte. Ejerkredsen består således den dag i dag af John Kristensen, Brian Larsen, Kjeld Christensen og Carsten Lund. Virksomheden drives i fællesskab og beslutninger træffes kollektivt.

I starten af 2011 beslutter ejerkredsen at ændre selskabernes navne til henholdsvis Maskinland Vittarp A/S og Maskinland Grindsted A/S med henblik på sammenlægning til ét selskab. Sammenlægningen igangsættes for at stå stærkere overfor såvel kunder som samarbejdspartenere så vi i fællesskab kan sætte og nå nye mål.

 

Vi er forhandlere af: