Demokørsel med Valtra T202D
26. october 2011
Vi har kørt demokørsel med Valtra T202D med trinløs transmission og Vaderstad Swift 560 harve hos UUR Hedebrug i Isenvad ved Ikast.
T Direct – Ekstremt brugervenlig
Valtra Direct modellerne er udstyret med den nordisk udviklede trinløse transmission, den mest brugervenlige CVT-transmission på markedet. I stedet for at koncentrere dig om at køre, kan du nu rette al din opmærksomhed mod selve arbejdet.
Den nordisk udviklede, trinløse CVT-transmission kontrolleres i de fleste situationer med kørepedalen og hastighedskontrollen i det patenterede ergonomiske Valtra ARM betjeningsarmlæn. Den driftssikre CVT-transmissioner konstrueret til at fungere effektivt ved både meget høje og lave temperaturer. Det giver hurtige igangsætninger i den nordiske kulde og stor trækkraft i det varme klima omkring Middelhavet.
Fire områdegear sikrer samme effektivitet ved lave og høje hastigheder. En gennemprøvet og brugervenlig vendegearsenhed sikrer produktiviteten i begge køreretninger. Ved kørsel med frontlæsser, sætter en såkaldt hydraulikassistent motorens omdrejningstal op for at øge læssekapaciteten, mens turbinekoblingen hjælper med til at fastholde et fast greb i jorden. For at sikre totalt overblik byder Direct modellerne på optimal kørselspræcision.
Direct traktormodellerne fra Valtra kan ikke blive mere enkle at køre med: Start motoren, vælg den ønskede køreretning og træd på speederen. Dit arbejde er gjort endnu lettere med Valtra Direct traktorernes ”aktiv stop”-funktion: Når du letter foden fra speederen, standser traktoren og bliver holdende på stedet uden brug af bremserne.
Under arbejdet er alt, hvad du skal gøre, at vælge den hastighed, der passer i situationen og lade traktoren selv sørge for den optimale effektivitet i samspillet mellem motor og transmission. Hvis der er behov for det, kan du vælge et fast omdrejningstal på motoren eller en fast kørehastighed - sammen eller hver for sig.
For at gøre kørslen så nem som muligt, er alle de vigtige betjeningsknapper- og kontakter placeret i Valtra ARM betjeningsarmlænet. Uanset om du kører forlæns eller baglæns med traktoren, har du alle betjeningsorganerne lige ved hånden. Valtra har løftet den trinløse transmissionsteknologi op på et højere niveau ved at kombinere brugervenlighed, trækkraft og førerkomfort, uden at lade det gå ud over transmissionens effektivitet.







