Julemanden har en Valtra

05. december 2011

Valtra har indgået en aftale med Santa Claus Foundation, hvilket gør Valtra til den officielle traktor valgt af Santa Claus.

- Valg af traktor var nemt for Santa Claus, da både han og Valtra er fra det høje nord. Santa Claus er særligt tilfreds med det faktum, at Valtra-traktorer kan fungere lige så effektivt i det kolde Lapland som i det varme Brasilien, skriver Valtra i en pressemeddelelse.

Ifølge aftalen vil julemanden vises på en række forskellige måder i Valtras marketingaktiviteter. Alle traktorer, der bliver fremstillet i løbet af november og december, vil komme med et Santa Claus-mærkat og et julekort, som inviterer den nye ejer til at deltage i en konkurrence.

Kunderne bliver bedt om at besøge Valtras hjemmeside for at fortælle om deres egne erfaringer med at tilpasse en Valtra-traktor. Første præmie i denne internationale konkurrence er et besøg på Valtra-fabrikken og hos Santa Claus selv.

The Santa Claus Foundation er en internationalt aktiv organisation, der donerer en del af provenuet til velgørenhed.

Valtra håber at fortsætte med at udvide sit samarbejde med Santa Claus Foundation i de kommende år. Formålet er at fremhæve det faktum, at Valtra er den eneste officielle traktor valgt af Santa Claus i hele verden.

 

Vi er forhandlere af: